Placering af plantemåtter med bunddækkeplanter, hvordan kommer du i gang?
Det er vigtigt at få placeret måtterne godt, hvis du gerne vil have forandret din bare have til en frodig grøn oase med plantemåtter med bunddækkeplanter. Hvordan gør du det? Du begynder med forberedelserne. Først skal du have fundet følgende ting frem:
- Haveredskaber til fjernelse af ukrudt;
- En skovl til at fjerne overskydende jord;
- Vandkande eller havesprøjte med vand;
- Eventuelt sand og havemuld.
Når alt er fundet frem, kan du godt tage hænderne op af lommerne:
- Fjern al ukrudt på det sted, hvor du plantemåtterne skal placeres;
- Skal bunddækkeplanterne stå i en udrænet eller meget næringsfattig jord? Så bland noget plantemuld i de øverste 10 cm. af jordbunden. Hvis jorden er meget kompakt, som det ofte er tilfældet med ler, blandes de øverste 20 til 30 cm. af jorden med noget sand, for at forøge dræningen af jordbunden;
- Jævn jordoverfladen ved at rive den. Hvis måtterne ikke ligger fladt på jorden, kan der dannes vandpytter, når det regner, eller når du vander. Dette kan i værste fald få bunddækkeplanterne til at drukne. Undlad at stampe jorden, da den derved kan blive så kompakt, at rødderne på planterne har svært ved at vokse.
- Sørg for, at jordoverfladen er ca. 4 cm. under det niveau, hvor du ønsker at planterne skal stå. Dette svarer til tykkelsen på substratmåtterne, som plantemåtterne består af.
Udplantning af plantemåtter med bunddækkeplanter
Indtil videre er forberedelserne klaret. Nu er det på tide at udplante plantemåtterne med bunddækkeplanterne:
- Tag plantemåtterne ud af emballagen og fugt dem let med en vandkande eller havesprøjte.
- Læg plantemåtterne på jorden og tryk forsigtigt på dem med dine hænder. Sørg for, at måtterne slutter tæt til hinanden, så ukrudt ikke får en chance;
- Derefter vandes planterne endnu engang. Giv dem ca. 10 til 15 liter vand pr. m2 plantemåtte. Dette sikrer, at måtterne rodfæster sig godt til jorden, og at bunddækkeplanternes rødder får optimale forhold at vokse i.
- Placer ikke plantemåtterne i ekstremt tørt vejr, eller når det blæser meget. Det gør, at planterne kan risikere at tørre ud. Det er heller ikke en god idé, at udplante plantemåtterne i tilfælde af kraftig regn eller frostvejr. For meget vand gør jorden kompakt, hvilket forhindrer rødderne i at vokse. Og i frostvejr er det simpelthen besværligt at grave, og desuden kan rødderne på bunddækkeplanterne blive beskadiget af frosten.
Pleje af plantemåtter med bunddækkeplanter
Plantemåtterne med bunddækkeplanter er nu lagt ud i haven, men du er ikke helt færdig med arbejdet. Giv måtterne vand mindst en gang om dagen i de første uger for at undgå, at bunddækkeplanterne tørrer ud. I det (sene) forår og om sommeren giver du planterne 5 til 10 liter vand pr. m2, helst 2 gange ugentligt. Hvis det har regnet meget, kan du sagtens give dem lidt mindre. Det er bedst at vande om aftenen, så fordampningen bliver så lille som mulig. Herudover kan du gøde planterne en til to gange om året, for at fremme deres vækst.
Vil du gerne have at hele din have kommer til at blomstre? Sørg for at ukrudtet ikke får en chance for at stjæle sollyset, fugt eller næringsstofferne fra dine bunddækkeplanter. En have fyldt med ukrudt er heller ikke et særligt smukt syn. Da plantemåtterne med bunddækkeplanter dækker jorden fint, vil det næppe komme på tale at skulle fjerne ukrudt mellem selve planterne.
Har du udfordringer med opgaven, eller har du spørgsmål til denne plantevejledning? Så er du velkommen til at kontakte vores kundeservice.