Udplantning af færdigbed, hvordan kommer jeg i gang?
Du har købt et færdigbed eller måske endda flere færdigbede God beslutning, for det giver dig en flot, grøn have i løbet af kort tid. Hvordan udplanter du bedst færdigbedene, så de får en god start? Det hele begynder med forberedelserne. Du har brug for:
- Haveredskaber til at fjerne ukrudt fra haven
- En skovl til at grave huller;
- Vandkande eller havesprøjte med vand;
- Eventuelt plantemuld og sand.
Har du fundet det hele? Så gør du som følger:
- Fjern al ukrudt på det sted, hvor du ønsker at placere færdigbedet;
- Tag planterne ud af emballagen og fugt dem let med en vandkande eller havesprøjte. Du må ikke gøre det i fuld sol, da det kan svide bladene.
- Skal færdigbedet stå i en udrænet eller meget næringsfattig jord? Så bør du blande noget plantemuld i de øverste 10 cm. af jordbunden for at forbedre næringsforholdene. Du kan også blande noget sand i de øverste 20-30 cm. af jordbunden, for at forbedre dræningen;
- Riv jorden igennem, indtil den er jævn og plan. Vær opmærksom på: Undgå at stampe jorden, da den kan blive så kompakt, at rødderne på planterne i færdigbedet ikke kan optage vand.
- Placer planterne fra færdigbedet med potter osv. på rette placering, som angivet på kortet. På denne måde ved du nøjagtigt, hvor hver plante skal placeres. Hvis overfladen ikke matcher med haveplanen må du gerne være lidt kreativ (for eksempel hvis bedene i din have er dybere, bredere eller har en anden form). Forsøg at udplante planterne, som er markeret forrest på haveplanen, så langt fremme som muligt. Det samme gør sig gældende for de planter, der er markeret på haveplanen som stående bagerst. De lave planter er nemlig oftest markeret forrest på haveplanen (som leveres sammen med færdigbedet), og de højeste er placeret bagerst. Det giver et meget bedre resultat, end hvis du gør det omvendt, især hvis du gerne vil kunne nyde de lave planter i færdigbedet.
Udplantning af færdigbede
Er alt ukrudtet fjernet, er jordbunden pænt revet og flad, og står alle potterne fra pakken med færdigbedet inden for rækkevidde? Godt, for nu skal færdigbedet udplantes:
- Grav et hul der er ca. 13-15 cm. dybt og 12 cm. bredt.
- Tag den første plante ud af potten og placer den i jorden. Den korrekte udplantningsdybde er den samme som den dybde, planten står i potten.
- Tryk jorden omkring planten godt fast med hænderne;
- Gentag ovenstående trin, indtil alle planterne fra pakken med færdigbedet er i jorden;
- Herefter skal du vande alle planterne i færdigbedet grundigt.: 2 liter pr. plante er tilstrækkeligt ved den første vanding.
Hvornår skal du undgå at plante et færdigbed?
- Ved ekstrem tørke eller kraftigt blæsevejr. Du vil kunne risikere at planterne i færdigbedet udtørrer, så du kan begynde forfra;
- I tilfælde af meget kraftig nedbør. Jorden kan blive så kompakt og våd, at rødderne på planterne i færdigbedet ikke er i stand til at vokse;
- I tilfælde af frost. Det er en stor udfordring at grave i frossen jord, og der er samtidig risiko for, at rødderne kan tage skade af frosten.
Pleje af planterne i dit færdigbed
Alle planter står nu i jorden, dit færdigbed er blevet udplantet. Nu er opgaven at sørge for, at planterne gror som planlagt, og er flotte i så lang tid som muligt. Derefter skal planterne i færdigbedet vandes regelmæssigt med tilstrækkeligt vand. I det (sene) forår og om sommeren, når temperaturen stiger, er det tilstrækkeligt at give 1 liter vand pr. plante mindst 2 gange ugentligt. Mængden afhænger af jordens beskaffenhed. Hvis det har regnet meget, behøver du ikke vande helt så meget og helt så ofte. Hvis det i stedet er meget varmt, vil det ikke skade at give færdigbedet lidt ekstra vand. Det er bedst at vande planterne om aftenen, så vandet ikke fordamper. Herved løber du ikke den risiko, at bladene bliver fugtige og svides i den stærke sol.
Det er selvfølgelig indforstået, men vi vil gerne nævne det alligevel. Det er en god idé at sørge for, at færdigbedet og de nærmeste omgivelser er fri for ukrudt. Tidsler, mælkebøtter og øvrigt uvelkomment grønt skygger ikke alene for udsigten til de flotte bedplanter i dit færdigbed, men stjæler også fugt, næringsstoffer og sollyset fra dem. Det er alle vigtige elementer, for at dine nye bedplanter kan trives.
Har du spørgsmål til informationerne i plantevejledningen? Så er du velkommen til at kontakte vores kundeservice!