Bedet for alle 4 sæsoner

3 May 2023

Bedet for alle 4 sæsoner

Vil du altid have noget at glæde dig over i din have, men ved ikke helt hvordan du skal gribe det an? Vi hjælper dig! Med vores færdige bedpakker, stauder, prydgræsser og buske lykkes det garanteret at sammensætte et bed, der glæder dig hele året rundt. Vi giver dig tips til at vælge de bedste planter til dit altid smukke bed.

Hvad er et 4-sæsoners bed

Før du går i gang, er det godt at vide, hvad man præcis mener med et 4-sæsoners bed. For nogle er det et bed, der blomstrer i fuldt flor hele året, mens andre tænker på et bed, hvor der året rundt er noget at se på i form af blomstring, frugter, blade og struktur. Den sidste betydning kommer tættest på et rigtigt 4-sæsoners bed. Tænk derfor godt over, hvad du selv forventer af dit bed.

Den bedste placering

Undersøg om bedet får meget sol, ligger delvist i skygge eller er meget skyggefuldt. Mange planter kan lide sol, men der findes også planter, der foretrækker skygge. I plantebeskrivelserne står der altid, hvad den bedste placering er for planten.

Hvilken jord har bedet

Hvilken jordtype skal du anlægge bedet i? Der findes forskellige jordtyper, fra ler til sand, fra muld til tørv. Nogle planter kan lide våde rødder, mens andre går ud af den grund. Det er derfor vigtigt at vide, hvilken jordtype dit bed har. Er du ikke sikker, kan du tage en jordprøve. Den slags kan du købe hos planteskoler, og det er meget nemt at gøre.

Bestem stemning og farve

Holder du af et farverigt bed, eller går du efter et dæmpet farveskema? Måske holder du af en naturlig have, eller søger du netop et formelt udtryk? Bestem, hvilken farve og stemning du vil have i dit bed.

Bland løs!

For et bed, der kan skinne i alle 4 sæsoner, er det bedst at vælge en mix af stauder, prydgræsser og (vintergrønne) buske. For at gøre det nemt for dig har vi mange forskellige færdige bedpakker med stauder og bl.a. prydgræsser. Der er noget til alle placeringer og jordtyper. Men også med hensyn til farve og stemning er der garanteret en bedpakke, der passer præcis til din have. Kombinerer du flere bedpakker, skaber du nemt et 4-sæsoners bed!

Tænk også på vintergrønne buske

Mange stauder og prydgræsser forsvinder ned i jorden om vinteren for igen at komme til syne i foråret. For også at have noget smukt i bedet om vinteren kan du plante nogle vintergrønne eller vinterblomstrende buske mellem staudene og prydgræsserne. Vær her opmærksom på bedets størrelse, så du får en flot blanding.

Et smukt bed hele året? Det kan lade sig gøre! Med den rette mix af stauder, prydgræsser og buske har du et bed, du kan glæde dig over i alle 4 sæsoner.