Hvorfor gror vedbend ikke? Årsager og løsninger

4 May 2023

Hvorfor gror vedbend ikke? Årsager og løsninger

Hedera, bedre kendt som vedbend, er en populær og alsidig plante på grund af sine vintergrønne blade og hurtige vækst. Alligevel kan det ske, at vedbenden i din have ikke ser ud til at vokse, som du havde forventet. Der findes flere forskellige årsager til, at Hedera ikke gror som forventet. Men bare rolig, vi hjælper dig med at finde årsagerne, og vi giver dig løsningerne.

Den rigtige placering

Hvis vedbend står i (dyb) skygge eller får for lidt lys, kan det hæmme væksten. Sørg for, når du vælger en placering, at planterne får nok lys, gerne omkring fire til seks timer om dagen.

For meget vand

For meget vand kan modvirke væksten af vedbend. Sørg for, at jorden, hvor vedbenden gror, er godt vanddrænende. Det betyder, at (regn)vandet let kan løbe ned til dybere jordlag. Planterne holder nemlig virkelig ikke af våde fødder. Giv kun ekstra vand det første år efter plantning i tørre perioder, derefter kan rødderne selv søge efter vand. Hvis du fortsætter med at vande dem, vokser rødderne mere overfladisk, hvilket gør dem mere sårbare over for lange tørkeperioder.

For lidt næring eller lige omvendt for meget

Hedera trives bedst i næringsrig jord. Denne jord indeholder vigtige næringsstoffer, så planterne forbliver sunde og gror godt. Tænk på kulstof, oxygen, nitrogen og hydrogen. Disse stoffer findes blandt andet i nedbrudte planterester, som fx blade. Tørve- og lerjord er eksempler på næringsrig jord. Hvis jorden indeholder få næringsstoffer, kan det bremse væksten af vedbend. Det kan for eksempel være tilfældet ved sandjord. Ved at tilføje organisk gødning til jorden 1 eller 2 gange om året forbedrer du vækstbetingelserne. Men pas på med overgødskning; for meget gødning kan skade planterne, så de stopper med at gro. Læs derfor grundigt brugsanvisningen på emballagen.

Sygdomme og skadedyr

Skadedyr som spindemider, bladlus eller svamp kan skade vedbendens sundhed, hvilket stopper væksten. Det er derfor vigtigt at gribe ind i tide, hvis du ser, at planten er angrebet. Hvis det kun handler om et lille antal blade, er det ofte tilstrækkeligt at klippe dem af og fjerne dem. Gør altid beskæresaksen ren bagefter. Ved skadedyr kan du bedst bruge specialiserede bekæmpelsesmidler, hvoraf der findes flere forskellige på markedet.

Tålmodighed!

Husk, at nyplantet vedbend nogle gange har brug for lidt tid, før den rigtigt begynder at gro. Vær derfor tålmodig i starten, og du vil se, at når vedbenden er "faldet til", vil den overraske dig med sin vækstkraft!

Der kan være flere grunde til, at vedbend ikke gror, som du havde forventet. Ved at være opmærksom på ting som lys, vand, jord og skadedyr kan du forbedre vedbendens vækst. Du vil blive belønnet med en frodig, grøn vedbend i din have.